Parterapi


Parterapi handler om at forsøge at finde hinanden igen og finde frem til at gøre meget mere af det, vi gerne vil være sammen om.

Et uhensigtsmæssigt “mønster” i parforholdet er ofte, at parret har store udfordringer med at være i  en anerkendende dialog med hinanden.  Og i stedet gang på gang havner i en uhensigtsmæssig og neagtiv dialog med hinanden, som gør at distancen mellem parret øges yderligere. Jeg kan hjælpe med copingstrategier til en mere vellykket og hensigtsmæssig måde at kommunikere på. Det er naturligt og normalt, at vi i perioder af vores samliv med et andet menneske kan opleve at vi ikke har den samme opmærksomhed på hinanden. Eller at vi oplever forskellige former for udfordringer; eksempelvis uenigheder omkring livsprioriteringer, børneopdragelse, seksuelle behov eller mangel på energi og lyst til at være sammen.

Parterapi kan også være et forebyggende valg, man vælger at prioritere for at pleje et velfungerende parforhold. Det kan være værdifuldt, at man i en hektisk hverdag vælger at mødes i et emotionelt “rum”, for at være synkroniserede med hinandens tanker og følelser.