Noget om mig og min sidste rejse til Indien.


La Cala de Mijas, fredag den 19. juli, 2019.

Fra Taj Mahal i Agra, Indien 2012.

De af jer, der kender mig enten fra mit privatliv eller arbejdsliv ved at jeg i går rejste til Indien. Og at jeg allerede i år har været i Indien én gang allerede – nemlig i februar. Og at jeg har været i Indien et hav af gange. Og at jeg har en helt særlig kærlighed til Indien.

Mange mennesker synes at Indien er et beskidt, alt for varmt, overbefolket fattigt land. Det er det også, men det er også så meget andet- Og jeg ville benytte noget af tiden på min rejse til at dele min oplevelser med jer.

I går under min morgenmeditation arbejdede jeg med mit hjerte-chakra – de sidste par dage har jeg rejst i Himalaya Bjergene. Kørsel af små smalle bjergveje gjorde mig utilpas og jeg sov det meste af den 4 timer lange køretur. Blev vækket når vi gjorde stop og blev hver gang mødt med stor omsorg af vores indiske guide. Normalt er det mig der ”guider” mennesker i mit liv; derhjemme i min familie eller på mit arbejde. Det er mig der har overblik, planer og drager omsorg og trøster når der er behov for det. Og på denne tur, indtil videre er det mig der er halvsyg og mangler overskud til at være social og snakkesalig som jeg plejer. Og jeg bliver mødt med omsorg og forståelse. Så under min meditation kom det til mig, at jeg lader mig selv have det som jeg nu en gang har. Den karmiske lov træder i kraft og jeg får noget tilbage som jeg har givet til nogen på et eller andet tidspunkt i mit liv.

Strømmen er gået og jeg sidder på mit værelse

med udsigt til bjergene og et lydtæppe af floden der bruser. Himlen er mørk og det tordner – jeg venter på regnen. Ikke Monsunen, men gerne en kraftig skylle der kan få støvet til at lægge sig. Jeg er alene i dag – helt alene i Himalaya bjergene og det føles både fantastisk og angstprovokerende på samme tid.

Jeg træf en god beslutning tidligt i morges – jeg valgte ikke at følge resten af gruppen videre op til Auli. Udsigten til endnu en 6 timers bustur gjorde det nemt at vælge at være her alene. I morgen tidlig kører jeg ned af bjerget igen og ankommer til Rishikesh 5 timer senere. Dagen har været skøn, med fast grund under fødderne (sagde sømandens datter!), masser af hvile, en gåtur tur op til landsbyen, hvor jeg købte en barberskraber, en negleklipper og en coca-cola til den nette sum af 150 Indiske Rupees – i alt 15 kr. Så absolut en dag med små behov. Til frokost fik jeg en karryret med svampe, frisk chapati (indisk fladbrød) og en kop chai. Masser af ro og hvile – og så er jeg klar til i morgen og en halv dags rejsestrabadser.

Nu kom regnen endelig og her dufter af Danmark på en regnvejrs-sommerdag,